Bregentved Gods reducerer ammoniak og lugt fra deres staldanlæg

Bregentved Gods reducerer ammoniak og lugt fra deres staldanlæg

Bregentved Gods har bygget fire nye staldanlæg til slagtesvin. Miljøløsningen kommer til at reducere både ammoniak- og lugtemissioner fra staldanlæggene med henholdsvis 70 % og 51 %.

Slagtesvineanlægget på Bregentved Gods består af fire identiske staldanlæg med et samlet antal stipladser på 32.000 og en kapacitet på ca. 130.000 producerede slagtesvin om året. For at holde miljøbelastningen på et minimum er der investeret i staldforsuring og lugtreduktion fra JH AGRO A/S.

Udover de fire fuldskala staldforsuringsanlæg, leverer JH AGRO A/S også fire JH SmellFighter til Bregentved Gods – en helt ny teknologi, der ved hjælp af en relativt simpel mekanisk gylleseparationsproces reducerer lugten med 51 %. 

Udover den klare miljøgevinst der ligger i at reducere fordampningen af skadelig ammoniak, høster Bregentved Gods fordel af teknologierne gennem øget dyrevelfærd i stalden og bedre udnyttelse af kvælstof i markerne. Bregentved Gods har fået et et bedre indeklima med mindre ammoniak i luften til fordel for dyr og medarbejdere.

I markerne opnår Bregentved Gods en stigning på op til 15 % i udbytte fra afgrøder, da N er tilgængeligt i gyllen som NH4+ i stedet for at være fordampet i NH3 form. De 58.000 kg N/året, der er overgået til en plantetilgængelig form i gyllen, kan tilsvarende spares i indkøb af handelsgødning. Med en dagspris på N i handelsgødning på ca. 6 kr. per kg (2018 priser på N) svarer det til en besparelse på 348.000 kr./året i indkøb af handelsgødning ved at bruge de ressourcer, der i forvejen er tilgængelige på bedriften.

Med JH SmellFighter opnår Bregentved Gods den fordel at lugten fra de nye anlæg reduceres i henhold til de lugtkrav, der er stillet til staldprojektet. Udover forhåbentligt gladere naboer, bidrager JH SmellFighter gylleseparationen også til optimering af gyllehåndteringen – især håndtering af fosfor, som efter SmellFighter-separationen findes i den faste fraktion, som kan bruges til generel jordforbedring eller lige netop der, hvor planterne har brug for fosfor.

Ved etablering af staldforsuringsanlæg kan Bregentved Gods desuden se frem til, at lovkravet om fast overdækning af gyllebeholdere som udgangspunkt bortfalder ligesom udbringning af husdyrgødning på arealer, hvor der ellers er krav om nedfældning, kan ske ved slangeudlægning, hvilket betyder færre køreskader i markerne og en mere effektiv udbringning.

”Det er helt essentielt for os, at vi med staldforsuring og SmellFighter-teknologierne ikke kun løser et miljøproblem i landbruget, men også er med til at optimere på bedrifternes bundlinje, så det at leve op til miljøkrav ikke kun bliver en ren udgift for hverken Bregentved Gods eller andre landbrug. Vores klare målsætning er kun at tilbyde omkostningseffektive miljøløsninger ”

Sparer samfundet for 4,3 mio. kr. om året
Den samlede reduktion af ammoniakfordampning (70%) fra stald, gylletank og markudbringning på Bregentved Gods’ staldanlæg beløber sig i alt til 58.000 kg.

Ammoniakfordampning forringer vores luftkvalitet, hvilket påvirker vores helbred og at de samfundsmæssige omkostninger i den sammenhæng er store. Med en reduktion på 58.000 kg N/året vil Bregentved Gods dermed kunne bidrage med en ikke ubetydelig samfundsgevinst, idet samfundsomkostningerne reduceres i størrelsesordenen 8,7 mio. kr./året i forhold til en nulløsning (med udgangspunkt i Miljøstyrelsens reviderede beregning som viser at samfundets gevinst er 150,00 kr. pr. reduceret N fordampning).

Gylleforsuring som BAT-teknologi
Udlandet har også fået øjnene op for, hvor effektivt gylleforsuring er. Gylleforsuring blev i starten af 2017 optaget som BAT (Best Available Technology) i alle EU-lande, dvs. en dokumenteret teknologi som alle medlemslande kan tage i brug ved miljøgodkendelse af intensive husdyrbrug.

Ud over at reducere ammoniak fra svineproduktionen reducerer anlægget også klimagasser fra staldene. Metan (CH4) reduceres med ca. 60%. Der udledes ca. 40 kg CO2 til at producere et slagtesvin mellem 30-110 kg. Forsuringen kan reducere udledningen med ca. 25 kg så udledningen er nede på ca. 15 kg CO2 pr. produceret slagtesvin. Ved en produktion på 130.000 slagtesvin giver det en reduceret udledning på 3.250.000 kg. CO2.